23948sdkhjf

Weiss sælger kedelfabrik til Danstoker

Med virkning fra 1. april 2017 overtager Danstoker produktionsaktiviteterne i kedelproducenten Weiss' fabrik i Ostrowiec Sw. i Polen.

Med overtagelsen udvides Danstokers produktionskapacitet væsentligt, og både Danstoker og Weiss kan nu efterfølgende koncentrere sig om deres respektive kerneområder: Danstoker med design og produktion af kedler, mens Weiss efter salget kan frigøre kapacitet til anlægsprojekter.

Danstoker overtager en kedelfabrik udstyret med avanceret produktionsudstyr og 90 medarbejdere med et omfattende know-how, der passer perfekt til Danstokers strategi og produktprogram.

Den polske fabrik vil blive ført videre under navnet Danstoker Poland Sp. z o.o og giver med placeringen 175 km syd for Warszawa øget adgang til markedet for mellemstore og større kedler i såvel Polen som i de omkringliggende lande.

Overtagelsessummen oplyses ikke. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078