23948sdkhjf

Semco vil være mindre afhængige af olie

Offshore-virksomheden arbejder på at øge sine aktiviteter inden for vind.

Mens olieindustrien bløder, er der et sandt boom inden for offshore-vindindustrien, og det vil Semco Maritime udnytte til at gøre koncernen mindre sårbar. Det skriver Børsen.

Esbjerg-virksomheden er i gang med at implementere en ny strategi, der skal sikre, at man ikke er så afhængig af olieindustrien, hvor man i dag henter 60 procent af omsætningen.

- Vi forventer ikke, at omsætningen i olieforretningen skal stige, men vi håber på at kunne fastholde den. Til gengæld skal den stige inden for grøn energi, hvilket betyder, at olieforretningens andel af den samlede omsætning skal falde ned til 30-40 procent inden for de næste tre år, siger administrerende direktør Steen Brødbæk til Børsen.

Semco Maritime fik i december tilført 150 mio. kr. fra ejerne, investeringsselskabet C.W. Obel, netop for at kunne føre den nye strategi ud i livet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.329