23948sdkhjf

Nordjysk maskinfabrik får ansøgninger fra hele verden

Hele verden henvender sig til Sjørring Maskinfabrik, efter fabrikken efterlyste svejsere i en artikel i New York Times.

250 henvendelser fra både Mexico, Letland, Italien og Tyrkiet. Det er, hvad Sjørring Maskinfabrik har modtaget, efter fabrikken medvirkede i en artikel bragt i amerikanske New York Times. Det skriver TV Midt-Vest.

I artiklen i New York Times fortæller økonomichef Peter Enevoldsen, at fabrikken har rigeligt at lave. Til gengæld har man haft svært ved at finde kvalificerede svejsere til opgaven.

- Hvis der kommer 8-10 stykker med de rigtige kvalifikationer, så ansatte vi dem i morgen, siger Peter Enevoldsen til TV Midt-Vest.

De mange henvendelser, fabrikken har modtaget, er dog ikke lige kvalificerede. I øjeblikket har Peter Enevoldsen valgt tre personer, som fabrikken vil se nærmere på.

Originalartikel: http://www.tvmidtvest.dk/artikel/svejsere-fra-hele-verden-vil-til-thisted-efter-avisartikel

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109