23948sdkhjf

Kunsten at levere 49.000 saml-selv containere

49.000 containere i smådele, én fabrikshal, fire uger og 35 medarbejdere. Det er opskriften på et af landets største leverancer af affaldscontainere i plast, som firmaet Joca A/S rullede ud til hver enkelt aalborgensiske husstand i efteråret 2016.

- Jeg tror ikke, det er set udkørsler af den størrelser før, så det var da også ret spændende at være med til, siger direktør i Joca A/S, Søren Jensen.

Fakta om Joca A/S

  • Sælger renovationsudstyr til kommuner, boligforeninger, affaldsselskaber mm.
  • Grundlagt i 1991
  • Har hovedkvarter i Vinderup mellem Struer og Skive.
  • 35 medarbejdere 
  • Udnævnt til Gazelle-virksomhed i 2015.

Joca A/S vandt i 2016 udbuddet fra Aalborg Kommune om at levere 49.000 todelte 240 liters containerne til projektet Aalborg Uden Affald. 40.000 af containeren skulle leveres til alle adresser i Aalborg Kommune i løbet af blot fire uger, så borgerne kunne komme i gang med en yderligere sortering af deres restaffald. De resterende 9.000 containere til landdistrikterne blev derefter kørt ud på 2 uger.  

Jocas trofaste tyske leverandør, Craemer, stod for støbningen af containere, hjul, låg og skillevæg, og sendte delene til Danmark, så Joca kunne iværksætte et anseeligt saml-selv projekt.

- Containerne blev ikke samlet i Tyskland, fordi de efter påmontering af hjul, låg og skillevægge er umulige at stable. Det gør pakningen og transporten vanskelig, så derfor kan det bedre betale sig at sende delene til os, så vi kan stå for samleprocessen, siger Søren Jensen.

Genanvendelig container
Alle elementer i containeren, både låg, hjul, skillevæg og selve beholderkroppen er støbt i genanvendeligt PE-plast. Når containeren har udtjent sin levetid kan den altså omdannes til nye produkter.

- Vi skal også tænke genanvendelighed ind i vores produktion. Tidligere har vi i andre kommuner også samlet containere ind som er blevet solgt til andre lande. Men med PE-plast kan vi nu sælge dem til genanvendelsesfirmaer, der så laver nye produkter af dem, siger Søren Jensen.

Plads og logistik
Men det kræver plads og logistik at samle så mange containere i et tilstrækkeligt tempo, og det var lidt af en opgave at finde en lagerhal med den kapacitet, der kunne sætte rammen om containernes sidste finish.

- Lagerhallen skal ligge i det område, vi skal have containerne ud i, så vi ikke skal køre alt for langt til af- og pålæsning. Samtidig skal adgangsforholdene være i orden, og der skal være funktionelle ramper, så vi kan læsse lastvognene effektivt, siger Søren Jensen.

Svaret blev en lagerhal i Rørdal i den østlige ende af Aalborg, hvor arbejdet kunne gå i gang. I alt var 35 medarbejdere engageret i arbejdet med at samle, montere og køre de 49.000 containere ud.

Og arbejdet med de mange containere har ikke skræmt Joca A/S fra at tage imod ordre af samme kaliber en anden gang. Søren Jensen oplyser, at de pt. er ved at udarbejde tilbud til andre kommuner i størrelsesorden op til 65.000 containere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.329