23948sdkhjf

Københavnerne skal genanvende blød plast

Nyt testanlæg indviet på Amager. Se demonstrationsvideo sidst i artiklen.

Fra 1. maj får hovedstadens beboere mulighed for at aflevere blød plast til genanvendelse i et nyt testcenter i Københavns Kommune. Fredag 10. marts indviede kommunen et nyt testanlæg på Amager, der skal give kommunen mere viden om, hvordan den bløde plast bliver genanvendt på bedste vis.

Anlæggets formål er at invitere til samarbejde mellem kommunen og plastproducerende virksomheder, der ønsker at arbejde med genanvendt plast. Kommuner, der ønsker mere viden om deres plast, har også mulighed for at gøre brug af anlægget.

Endelig er anlægget en god mulighed for at afprøve nye teknologier til genkendelse af materialer, automatisk sortering eller lignende i et virkelighedsnært miljø, skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Test af forskellige sorteringsmetoder
Anlægget indeholder forskellige teknologiske metoder, der skal teste, hvordan plastsorteringen optimeres.

- Betegnelsen testanlæg skal forstås således, at vi afprøver forskellige muligheder indenfor, hvordan vi bedst for adskilt plast fra andet affald, men også hvordan vi skiller forskellige plasttyper fra hinanden, siger Anders Kiil fra Affald og Genbrug i Københavns Kommune.

Han fortæller, at anlægget blandt andet har en funktion, hvor der skabes gennemtræk hen over plastaffaldet, så de lette folier hvirvles op og fjernes fra de øvrige typer plast. Desuden findes der også automatiske gribefunktioner, der kan kodes til at udvælge og plukke specifike typer plast, efterhånden som det kører forbi. 

- Vi arbejder også på at finde ud af, hvordan vi skiller plastaffald ad, der fx indeholder elementer metal. Det kunne fx være legetøj, hvor der består af mange typer materialer, som der er god ide i at genanvende, siger Anders Kiil.

Testanlæg på Amager
Siden 2013 har københavnerne sorteret hård plast til genanvendelse i særskilte containere. Nu er turen altså kommet til den bløde fraktion som blandt andet er plastikposer og emballage, der kommer i store mængder fra husholdningerne.

Københavnerne kan fra 1. maj dumpe deres bløde plastaffald i samme containere som det hårde. Herfra bliver det transporteret ud til anlægget på Amager, hvor det gennemgår sortering og omdannelse til genanvendt materiale.

Anlægget er en del af Københavns Kommunes ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Video: Eksempel på plastsorteting fra en svensk kommune. Det nye anlæg på Amager bruger nogle af de samme sorteringsprocesser i genanvendelsen af plast (åbn videoen i Chrome eller Explorer).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.391