23948sdkhjf

Millionoverskud hos Assens Skibsværft

Efter et par år med mere beskedne overskud nåede det fynske værft i 2016 det bedste resultat siden finanskrisen.

Overskuddet før skat i 2016 lød på 3,6 mio. kr., og det var det bedste resultat i ni år. I 2015 tjente Assens Skibsværft til sammenligning 0,4 mio. kr. før skat. Det skriver Fyens.dk.

- Værftsbranchen er hård, og finanskrisen har bidt, men i forhold til hvordan andre værfter i vores størrelse bløder, synes jeg, vi har klaret os igennem. Vi omsætter ikke for de 100 millioner, som vi gjorde i de første år efter, at jeg havde overtaget værftet, men vi har på nær tre år dog hele tiden leveret positive tal. Godt nok små i nogle år, men positive. Nu håber jeg, at vi har fået så mange nye, stærke kunder i Norge og Tyskland, at det her er starten på flere gode år, siger værftsejer Erling Pedersen.

Han har samtidig købt virksomheden Aarup-Trappen, og det er hans håb, at medarbejderne på værftet i stille perioder kan flytte medarbejderne fra værftet til opgaver der og på den måde udligne nogle af de udsving, der er på værftet.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/assens/Assens-Skibsvaerft-med-stoerste-overskud-i-ni-aar/artikel/3130344

Assens Skibsværft A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste 19,1 16,8
Resultat før af- og nedskrivninger 5,5 2,3
Resultat før skat  3,6 0,4
Årets resultat  2,8 0,3
Balancesum  31,4 41,9
Egenkapital  12,1 9,3
Antal ansatte  34  37
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.423