23948sdkhjf

Supersygehus kopierer teknologi fra Hillerød

Gibotech arbejder nu på en større udgave af en robotløsning, firmaet tidligere lavede til Nordsjællands Hospital.

Det nye supersygehus i Odense, Nyt OUH, investerer millioner i en ny robot til sortering af blodprøver. Det skriver TV2 Fyn.

Supersygehuset forventer at bruge 4-5 mio. kr. på at etablere teknologien.

Gibotech fra Odense står for opgaven. Robotfirmaet har lavet en lignende løsning til Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor anlægget har kørt i halvandet år.

Har tredoblet staben
Opgaver til de danske hospitaler, ikke mindst de nye supersygehuse, giver det fynske robotfirma et løft.

- Det er helt klart med til at bære en stor del af den vækst, vi oplever. De nye sygehusbyggerier er med til at give os ekstra vind i sejlene herude, siger Henrik Anker, direktør i Gibotech, til TV2 Fyn.

Gibotech har de seneste tre år tredoblet antallet af medarbejdere, som p.t. er på 66. I år forventer man at ansætte yderligere 10-15 medarbejdere.

Væksten tvang sidste år firmaet til at flytte til nye lokaler i Odense, blandt andet med produktionslokaler som med godt 4.500 kvadratmeter  var omkring fire gange større end tidligere.

Originalartikel: http://www.tv2fyn.dk/artikel/lynhurtig-robot-giver-dig-hurtigere-svar-paa-blodproever

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.059