23948sdkhjf

Atter sorte tal hos Sukup Europe

Det blev kun til et enkelt år med underskud hos den østjyske producent af kornudstyr.

Sukup Europe kom ud af 2015/2016 med et overskud efter skat på 1,3 mio. kr., og dermed blev det beskedne underskud fra 2014/2015 på 89.000 kr. en enlig svale. Det skriver Finans.dk.

- Vi har jo et produkt, der henvender sig til landbruget. Og i 2015/2016 har vi igen set et marked, der nogle gange har været afventende. Men heldigvis for blandt andet hjemmemarkedet sluttede vi tilfredsstillende efter at være kommet meget sent i gang, siger administrerende direktør Jens Erik Kjær Iversen til Finans.dk.

Han forklarer, at det blandt andet er de nordiske lande og Tyskland, der har trukket i en positiv retning, mens det har været mere trægt i Storbritannien som følge af Brexit.

I 2016/2017 forventer Sukup Europe også sorte tal.

Originalartikel: http://finans.dk/protected/finans/erhverv/ECE9363072/sen-slutspurt-i-landbruget-sikrer-sorte-tal-hos-silosaelger/?ctxref=newarts

Sukup Europe A/S
mio. kr. 2015/16 2014/15
Bruttofortjeneste 22,2 24,3
Resultat af primær drift  2,9 1,4
Resultat før skat  1,8 0,0
Årets resultat  1,3 -0,1
Balancesum  111,3 100,0
Egenkapital  40,0 39,4
Antal ansatte  37 39
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2016

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079