23948sdkhjf

Ingeniørvirksomhed udvider igen

Ny kontorbygning med plads til 180 på vej hos Eltronic i Hedensted

Ingeniørvirksomheden Eltronic i Hedensted udvider på ny. Denne gang gælder det en kontorbygning med plads til 180 ingeniører og teknikere. Det skriver hsfo.dk.

Nybygningen er den fjerde udvidelse, siden virksomheden tog domicilet på Kilde Allé i Hedensted i brug i 2010. Seneste tilføjelse var en 2.500 kvadratmeter stor testhal, der blev taget i brug  i november sidste år.

- Nogle spørger os, om vi er blevet et byggefirma. Vi er lige blevet færdige med vores nye testhal, så vi har plads til de store, fysiske test. Vi har en kæmpe fordel i at have både det praktiske og den vidensmæssige del samlet. Det kræver meget plads at have det hele stående i Hedensted, men det skaber bedre perspektiver end at leje ekstra plads over hele landet, siger Eltronics direktør og stifter, Lars Jensen, til hsfo.dk.

Eltronics udvikling de seneste år illustrerer fint, hvorfor det har været – og er – nødvendigt med tilbygning på tilbygning. Da virksomheden flyttede til hovedsædet på Kilde Allé tilbage i 2010 var der 150 medarbejdere. Nu er der 231, og flere ventes på vej. Alene det seneste år har Eltronic hyret 32 nye ind.

Kilde: Horsens Folkeblad

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093