23948sdkhjf

Rias fastholder forventninger trods vigende salg

Udviklingen i regnskabsåret 2016/2017s første tre måneder har ikke været helt på højde med samme periode sidste år og under forventningen for kvartalet.

Det oplyser producent af plasthalvfabrikata Rias i en meddelelse.

Rias har dermed ikke kunnet følge op på sidste års trend, som viste et let stigende salg og en forbedret bundlinje.

-  Første kvartal af regnskabsåret er normalt omsætningsmæssigt svagt og har dermed ikke så stor betydning for regnskabsårets resultat. De igangsatte aktiviteter på såvel forarbejdningssiden, forbedringer på indkøbssiden der først slår fuldt igennem i de næste kvartaler og eksporten sammenholdt med en fortsat stram omkostningsstyring giver en god basis for udviklingen i resten af året. På denne baggrund forventer bestyrelsen fortsat et resultat før skat for regnskabsåret 2016/17 i intervallet 7 – 9 mio. kr.

Den overordnede udvikling i omsætningen viser et vigende salg på næsten alle områder – primært drevet af en negativ udvikling i byggesektoren. Derudover har de eksportorienterede virksomheder haft en svær tid, hvilket har haft en en afsmittende effekt på virksomhedens afsætning af industriprodukter.

Virksomheden oplever dog en mere positiv stemning på markedet sidst på kvartalet.

Læs mere om: Rias
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11