23948sdkhjf

Danlaser får ny direktør

Ejer og direktør Per Nielsen træder et skridt tilbage og fortsætter som bestyrelsesformand.

I stedet overtager 44-årige Pia Grandelag posten som administrerende direktør. Det skriver Danlaser i en pressemeddelelse.

Ifølge Per Nielsen er det et stort plus for Danlaser med nye kræfter i toppen. Rokeringen giver ham mere tid til kunderne, mens den nye leder fokuserer på at optimere processer og øge væksten.

- Som et naturligt led i strategien træder jeg til side fra direktørposten og fokuserer mere på kundekontakten og opgaven som bestyrelsesformand. Det sidste halve år har jeg arbejdet sammen med vores professionelle bestyrelse og Pia omkring den nye strategi, og jeg er glad for at kunne ansætte Pia, som bringer ny energi til ledelsen af selskabet, siger Per Nielsen.

Ambitioner om balanceret vækst
Per Nielsen stiftede Danlaser i 1994 og overtog det fulde ejerskab i begyndelsen af 2016. Det er første gang i firmats historie, at det får en ny direktør. Pia Grandelag kommer fra en ledende stilling i Dantherm og arbejder desuden professionelt med ledelse, internationale og nationale bestyrelser. Siden juli har hun været medlem af Danlasers bestyrelse, hvor hun har deltaget i det strategiarbejde, som hun nu ser frem til at være med til at sætte i værk.  

- Danlaser er et spændende firma i positiv udvikling, og det har været en fordel for mig at være med i bestyrelsen og det team, som har udarbejdet strategien. Jeg glæder mig meget til at blive en aktiv del af at få ført planerne ud i livet. Det betyder blandt andet, at jeg som direktør vil fokusere på at skabe vækst, øge omsætningen, optimere produktionen, fintune processer og arbejde med personalet, siger Pia Grandelag.

Aktuelt er der travlt ved maskinerne i Skals. Ordrebogen er pæn, og der er stigende efterspørgsel på Danlasers metalløsninger. Femtiden tegner godt, pointerer Pia Grandelag.

- Ambitionen er en balanceret vækst, og at vi bliver ved med at være den bedste leverandør af forarbejdede stålemner til industrien. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126