23948sdkhjf

Kompliceret byggeproces forsinker Ærøs nye elfærge

Ny forsinkelse betyder, at Ærøs elfærge ’Ellen’ efter alt at dømme først får vand under kølen i 2018.

Som Søfart kunne berette for en uge siden, tager skroget til Ærøs nye elfærge ’Ellen’ form på et værft i Stettin i Polen.

Arbejdet i Polen bliver dog forsinket og dermed færdiggørelsen af færgen, som skal bygges på Søby Værft. Forventningen er nu, at elfærgen først kommer i drift og V-sejlads mellem Søby-Faaborg-Fynshav i 2018. Det skriver fyens.dk.

En af årsagerne til den nye forsinkelse er ifølge Trine Heinemann, projektkoordinator på el-færgeprojektet, at værftet i Polen ikke har fået de sidste tegninger af skroget.

- Problemet er overordnet, at vi laver udviklingsdesign og byggeproces samtidig. Det komplicerer byggeprocessen. Skrogtegningerne til batteripakken har vi for eksempel ikke kunnet lave, fordi vi ikke vidste, hvordan batteripakken kom til at se ud. Sådanne problemer er vi stødt ind i flere gange i løbet af processen, fortæller projektkoordinatoren fra en telefon i København, hvor hun sidder til møde med Søfartsstyrelsen. Lige nu holder vi blandt andet møde om, hvorvidt vi må få lov til at bruge kulfiber i apteringen, siger Trine Heinemann til fyens.dk

Om forsinkelsen får økonomiske konsekvenser er endnu uafklaret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.375