23948sdkhjf

Så mange vindmøller solgte Vestas i juledage

Traditionen tro var der tryk på salget hos den danske vindmølleproducent i årets sidste dage.

Det blev til en kort juleferie for salgsfolkene hos Vestas. Allerede 28. december blev det til hele fire offentliggjorte ordrer.

I USA bestilte to anonyme kunder henholdsvis 48 MW bestående af 3 MW-møller og 200 MW bestående af 100 stk. V110-2.0 MW-vindmøller. Samme dag landede Vestas sin første ordre nogensinde i Honduras på i alt 59 MW bestående af 17 stk. V117-3.45 MW-vindmøller. Sidst men ikke mindst bød onsdagen på en repowering-ordre på 31 MW, hvor en række tyske V80-2.0 MW-vindmøller skal erstattes af ni V117-3.45 MW-vindmøller.

Torsdag den 29. december fortsatte festen med fire nye ordrer. I USA blev det til to anonyme ordrer på henholdsvis 40 MW bestående af V110-2.0 MW-vindmøller og 70 MW bestående af 2.0 MW-møller. Derudover bestilte amerikanske BHE Renewables 140 MW bestående af V110-2.0 MW-vindmøller til Grande Prairie-vindmølleparken. Sidst men ikke mindst blev det til en 10-årig servicekontrakt på 21 MW i Ukraine.

Vestas sluttede også året af med manér. Fredag den 30. december blev det nemlig til hele ni ordrer. I USA blev det til to anonyme ordrer på 67 MW bestående af V110-2.0 MW-vindmøller og en ordre på 131 MW bestående af V112-3.45 MW-møller. Ligeledes i USA bestilte Avangrid Renewables 30 MW bestående af 3 MW-vindmøller, og EDF Renewable Energy bestilte 100 MW bestående af V110-2.0 MW-vindmøller. 

Derudover blev det til to kinesiske ordrer. Den første på 50 MW bestående af V110-2.0 MW-vindmøller, og den anden var på 24 MW bestående af syv stk. V117-3.45 MW-vindmøller. Sidst men ikke mindst blev det til to brasilianske ordrer – 117 MW bestående af 53 stk. V110-2.0-vindmøller til Ventos da Bahia-vindmølleparken og 42 MW bestående af V110-2.0 MW-vindmøller til Cabeço Vermelho I- og Cabeço Vermelho II-vindmølleparkerne.

I alt offentliggjorde Vestas ordrer for 1.149 MW i juledagene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.519