23948sdkhjf

Fremgang hos Roblon

Roblon omsatte i 2015/2016 for 251,6 mio. kr., og det betød en stigning på 10 procent sammenlignet med året før.

Samtidig steg overskuddet før skat med 6 procent til 25,4 mio. kr.

I Roblon Engineering endte omsætningen på 82,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 8 procent sammenlignet med året før.

- Omsætningsvæksten skyldes primært en succesfuld produktinnovation og lancering af den nye store tovværksmaskine MT99 og øget salg af twistere, primært på det asiatiske marked. Derudover har Roblon Engineering i henhold til strategiplanen tilføjet organisationen yderligere salgsressourcer med en ekstern sælger bosiddende i Barcelona med ansvar for Spanien, Portugal, Mellem- og Sydamerika, hvilket allerede har haft en positiv omsætningsmæssig effekt, skriver Roblon i sit årsregnskab.

I Roblon Industrial Fiber steg omsætningen med 16 procent til 147,0 mio. kr.

- På trods af turbulente og konkurrenceprægede markedsforhold lykkedes det Roblon Industrial Fiber at øge afsætningen af produkter markant. Ligeledes har Roblon Industrial Fiber succesfuldt introduceret en række nye produkter og teknologier, der er blevet positivt modtaget blandt kunderne, skriver Roblon.

I 2016/2017 forventer virksomhedens ledelse af kunne fastholde de positive vækstrater. Her kalkulerer man med en omsætning i de fortsættende aktiviteter på 240 mio. kr. og et resultat før skat på 15 mio. kr.

Roblon A/S
mio. kr. 2015/16 2014/15
Nettoomsætning 251,6 227,7
Resultat af primær drift  28,1 24,2
Resultat før skat  25,4 24,0
Årets resultat  20,0 18,4
Balancesum  287,4 300,6
Egenkapital  249,7 251,8
Antal ansatte  120 130
Regnskabsåret blev afsluttet 31. oktober 2016.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094