23948sdkhjf

Millionordre til Varo

Den østjyske virksomhed skal levere et fuldautomatisk håndterings- og fyldeanlæg til en international kemikoncern.

Ordren har en værdi af et tocifret millionbeløb og drejer sig om et 33 meter langt højteknologisk anlæg til fuldautomatisk håndtering, fyldning og pakning af kemiske væsker, herunder også eksplosive væsker under ATEX-direktivet.

Fyldeanlægget skal kunne fylde 400 forskellige kemiske væsker med en pH-værdi mellem 1og 14. Væskerne skal fyldes i plasticdunke og ståltønder af varierende størrelse fra 10 til 25 liter.

Da anlægget skal kunne håndtere så mange forskellige kemiske væsker, har Varos automatiske CIP-væskeprocedure, som kan sættes i gang blot ved at trykke på en knap, været en af de afgørende faktorer ved salget. I CIP-processen bliver alle rør skyllet igennem og renset for eventuelle rester af andre væsker.

Da fyldeanlægget skal kunne håndtere eksplosive væsker, bygger Varo anlægget i henhold til ATEX-direktivet. Under ATEX-direktivet stilles krav til både de mekaniske og elektriske komponenter brugt i anlægget for at forebygge og begrænse risikoen for eksplosioner.

Fyldeanlægget kan fylde fire dunke ad gangen med en præcision på +/- 0,4 procent og kan håndtere, fylde og pakke op til 600 dunke i timen. Direktør Niels Jensen udtaler i forbindelse med ordren:

- Hos Varo er vi meget glade for den tillid, som vores kunder viser os. Denne, og andre ordrer til førende danske og internationale virksomheder, er et resultat af dygtige og engagerede medarbejdere, som forstår kundens problemstillinger og har evnen til at udvikle og bygge den helt rigtige løsning til kunden.

- Samtidig har vi igennem vores mange års erfaring opbygget et stort repertoire af allerede udviklede teknologiske platforme, og vi overvejer altid hvilke dele, der kan genbruges i løsningen, og det kommer i sidste ende vores kunder til gode. Den stærke kombination af erfaring, kompetente medarbejdere og god forståelse for og samarbejde med vores kunder gør, at vi har kompetencerne til at levere udstyr i international topkvalitet, uddyber han.

Maskinen vil blive leveret i tredje kvartal 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078