23948sdkhjf

UN Mobilkraner leverer kran til Færøerne

ArtiCon, som er en af Færøernes største entreprenørvirksomheder, har fået suppleret maskinparken med en 250 tons fuldhydraulisk All Terrain-kran.
Det er første gang, UN Mobilkraner leverer til ArtiCon. Den færøske entreprenør blev etableret i 2001 og har siden oplevet en væsentlig vækst, så virksomheden i dag beskæftiger omkring 200 medarbejdere.

ArtiCon fik i oktober leveret den nye kran – en Grove GMK5250L. Det er en fuldhydraulisk og terrængående mobilkran, som både løfter tungt og kan række langt. Og som passer perfekt til ArtiCons varierende opgaver:

- Vi har i forvejen en 75 tons Rough Terrain-kran, men vi havde brug for en, der kan løfte mere. Den nye Grove-kran løfter meget mere, og den passer godt til vores behov og til terrænet her på Færøerne, hvor vi har mange stejle bakker, fordi den er meget mobil og nem at manøvrere, fortæller Jón Sigurdsson, direktør og partner hos ArtiCon.

Den nye Grove-kran blev taget i brug i slutningen af oktober, og i øjeblikket bliver den brugt i forbindelse med byggeriet af et opdrætsanlæg for den færøske lakseproducent Bakkafrost. I løbet af den kommende tid er kranen tiltænkt at skulle assistere på yderligere to-tre store byggeprojekter, blandt andet i forbindelse med opførelsen af et nyt kraftværk for SEV, det offentlige energiselskab på Færøerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081