23948sdkhjf

Det sker: Danmarks største industriområde åbner dørene for besøg

48 arrangementer med fokus på Trekantområdets industri.
I næste uge får skoleelever, studerende og alle andre med interesse i industrien mulighed for at komme tæt på produktionserhvervene, når Trekantområdets virksomheder og uddannelsesinstitutioner inviterer indenfor i anledning af Industriens Uge.

Ugen byder også på en række kurser, foredrag og webinarer om produktion – med så forskellige temaer som automatisering, piger i industrien og cirkulær økonomi.

- Vi er glade for, at så mange virksomheder og uddannelsesinstitutioner har grebet muligheden for at være med til at sætte fremtidens industri på dagsordenen. Industrien har de seneste år haft ry for at være et uddøende erhverv i Danmark. Med Industriens Uge vil vi gerne vise den moderne industri og de mange spændende arbejdspladser, den byder på. Men selvfølgelig også diskutere, hvad der skal til, for at vores produktionsvirksomheder fortsat klarer sig godt, siger Ditte Rønde Veise, programchef ved Trekantområdet Danmark og tovholder på Industriens Uge.

Også beslutningstagere i Trekantområdet kommer til at beskæftige sig med Industrien. Det sker torsdag den 3. november, hvor beslutningstagere fra virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner sammen vil tage pulsen på Danmarks Produktionscentrum og drøfte, hvordan industrien kan udvikles som vækstmotor for området.

Om Industriens Uge
I dagene fra den 31. oktober til den 4. november arrangeres den første Industriens Uge – en uge, der sætter spotlight på fremtidens industri med forskellige møder, events og virksomhedsbesøg. Det er primært områdets virksomheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervscentre samt Trekantområdet Danmark, der står bag arrangementerne.

Nogle af arrangementerne er åbne for alle, mens andre er øremærket en særlig målgruppe.

Se mere på www.industriensuge.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097