23948sdkhjf

UR-direktør: Kun få i Tyskland kender vores robotter

Universal Robots nye direktør ser store muligheder for at øge salget på globalt plan. Bare syd for grænsen er der mange slutbrugere, som stadig ikke kender UR’s robotter, slår han fast
Selv om Universal Robots hidtil har haft en næsten lodret vækst, så er der et meget stort yderligere potentiale for Universal Robots robotter ude i verden. Det siger Universal Robots nye direktør Jürgen von Hollen.

- I Tyskland, som er et vigtigt marked for os, er der stadig mange, der slet ikke kender UR-robotter. Mange slutbrugere kender slet ikke det potentiale, der ligger i robotterne. Så vi skal bruge noget tid på at udvikle markedet endnu mere. Der vil jeg lægge mange kræfter, siger han.

Spørgsmålet er naturligvis, hvordan UR får adgang til det store potentiale.

- De store virksomheder skal nok selv finde ud af, at der findes nogle små, brugervenlige robotarme, men de små og mellemstore virksomheder har brug for at få demonstreret, hvad robotterne egentlig kan. Jeg er meget sikker på, at vi vil se en fortsat kraftig vækst de kommende år.

Foreløbig er der meget lille viden om, hvor stort salget af samarbejdende robotter i verden egentlig er.

- Vi har begrænsede data om markedet for samarbejdende robotter, siger Jürgen von Hollen.

Internt bliver det en udfordring at holde sammen på en virksomhed, som er i så stærk vækst.

- Der er kommet rigtigt mange nye mennesker ombord i firmaet bare inden for i år, og det kan være svært at skalere virksomheden så hurtigt, siger Jürgen von Hollen.

Han tiltrådte som administrerende direktør for Universal Robots 1. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.409