23948sdkhjf

Palomat rykker ind i gammel møbelfabrik

Flere medarbejdere og øget ordretilgang har skabt et behov for mere plads.
I 2015 blev der investeret i en bygning tilhørende en tidligere møbelproducent nogle hundrede meter længere nede ad Industrivej. Lokalerne er blevet totalrenoveret, og Palomat kom endelig på plads på den nye adresse i september.

- Det kan uden tvivl mærkes, at vi er gået fra 800 kvadratmeter til 2.500 kvadratmeter. Med de nye faciliteter har montagen fået mere plads til at øge produktiviteten, produktudvikle og følge den øgede efterspørgsel. Vores salgsafdeling har fået mere plads og ro til at være i telefonen og hjælpe vores kunder og forhandlere, fortæller area manager hos Palomat, Majbritt Svane.

Vækst skaber plads til flere medarbejdere
Den øgede ordretilgang har ikke kun skabt et behov for mere plads, men også et behov for flere hænder – både i salg, montagen og på lageret. Og med en ambitiøs 2020-vækstplan er der på sigt behov for yderligere medarbejdere.

- Vi har vækstet med 17 procent i forhold til sidste år. En vækst som vi har planer om at fortsætte med. Vores mål er at udvikle eksisterende forhandlere og starte samarbejde med nye forhandlere world wide – både på nye og eksisterende markeder. Flere dygtige medarbejdere er en nødvendighed, for at vi når vores mål, afslutter Majbritt Svane.

I løbet af de næste par måneder byder Palomat de første nye kolleger velkommen på den nye adresse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.375