23948sdkhjf

Ny Mærsk-ordre til Safe Ocean Service

Hirtshals-virksomheden skal lave vedligehold og reparationer på olie-riggen Mærsk Inspirer.
Selve arbejdet kommer til at ske i Grenaa og vil tage et par måneder fra november og frem. Det skriver Safe Ocean Service på sin hjemmeside.

Opgaven består hovedsageligt i en oprensning og korrosionsbeskyttelse af riggens olieproduktionsanlæg.

- Mærsk Drilling har valgt os i konkurrence med de tungeste konkurrenter i industrien. Vi har vundet dette job i konkurrence med store, velrenommerede virksomheder, og det er vi stolte af, siger Chris Durhuus, CEO hos Safe Ocean Service.

Han forventer, at ordren kan være nøglen til at vinde andre opgaver i fremtiden

Det er et samarbejde mellem Safe Ocean Service, Grenaa Havn og Djurs Wind Power, der har hentet ordren til Grenaa.

- Sammen har vi lavet et solidt og grundigt forarbejde, der inkluderede en række møder med Mærsk Drilling, og det er denne indsats, der nu giver resultater, siger Chris Durhuus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1