23948sdkhjf

Nyt om navne: B&R opruster

B&R Industriautomatisering har ansat ny business development consultant
Mike Gornitzka er blevet ansat som business development consultant hos B&R Industriautomatisering, hvor han skal sikre, at virksomheden, der oplever stor vækst i Danmark, fortsat har fuldt fokus på tæt samarbejde med sine kunder.

– Vi har hentet Mike, fordi vi tager vores vækst alvorligt. I ABB var han leder for 65 ingeniører, og de kompetencer og erfaringer har vi brug for nu, forklarer Martin Fogh Larsen, sales manager i B&R.

Skal organisere kompetencer
Mike Gornitzka skal organisere virksomhedens drift, så ressourcer, forretningsprocesser og kvalitet fortsat supporterer kundernes behov og udvikling og placerer dem længst fremme i den kommende Industri 4.0 transformation.

- Mike har kompetencer inden for strukturering af produkter og arbejdsgange, der integrerer virksomhedens kompetencer med kundens krav, og det tager han naturligvis med ind i organisationen og bruger til at præge B&R’s fortsatte vækst, påpeger Martin Fogh Larsen.

Mike Gornitzka uddyber:

- Automation er inde i en spændende periode, og jeg glæder mig til at arbejde i en dynamisk virksomhed, som er i gang med en stor vækst, og hvor jeg kan bidrage med ideer i et kreativt og energisk miljø med korte beslutningsveje.

En anden del af arbejdsopgaverne er at bidrage med forretningsudvikling ved at udvikle B&R’s nyåbnede Automation Academy.

– Vi har et komplet hardware-program, der spiller godt sammen, og samtidig står industrien over for en spændende transformation. Der er et stort potentiale i den fremtidige udvikling og B&R’s tilgang, og det ser jeg meget frem til at arbejde med, slutter Mike Gornitzka.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.392