23948sdkhjf

Det sker: CAD-konference med internationalt islæt

CAD/CAM-leverandøren Cadsys Scandinavia annoncerer en stor CAD produktivitets-konference i Horsens
Med indlægsholdere fra blandt andet USA, Frankrig, Belgien, Sverige og England bliver det en af de største CAD-konferencer på dansk jord igennem tiden. Der vil være masser af indlæg omkring, hvordan man hurtigere kan designe sine produkter og få besparelser for underleverandører i tyndplade og bearbejdningsbranchen,

Og der bliver lidt for enhver smag, lover Cadsys’ direktør Ricco Busk:

- Vi har inviteret nogle oplægsholdere, der bør interessere alle konstruktører og designere, uanset om man har en CAD-løsning fra os eller andre løsninger. Man vil blandt andet kunne se helt unikke tyndpladeløsninger, innovative metoder til genanvendelse af scannede 3D-filer, et helt nyt PDM-system der er CAD-neutralt og enkelt at anvende, og generelt en helt ny vinkel til at arbejde på tværs af CAD-systemer.

Målet med konferencen er at skabe opmærksomhed omkring, hvor nemt man kan arbejde med nogle relativt komplekse udfordringer, som konstruktører og designere står overfor i deres daglige arbejde. Fokus er på tidsbesparelser og brugervenlighed.

Cadsys afholder konferencen i Megascope i Horsens den 26. oktober, og der vil være plads til små 500 deltagere.

Det endelige program er endnu ikke fastsat, men Ricco Busk lover, der bliver tryk på i to sale med forskellige fokusområder og med mulighed for at tale med de enkelte oplægsholdere og netværke.

Der vil blandt andet være besøg fra Keyshot, et dansk udviklet photorenderings-software, CatalCAD, der kan udfolde meget komplekse filer til laserskæring, YaPDM og en helt ny metode til at forberede sit produkt til skæring og ikke mindst en ekspert fra SpaceClaim, der vil præsentere forskellige løsninger til komplekse problemstillinger

Yderlige information kan fås ved henvendelse til direktør Ricco Busk på tlf. 2035 9344 eller .

Tilmelding kan ske på Cadsys’ hjemmeside.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078