23948sdkhjf

Et lykkeligt ægteskab

Wexøe bruger Automatik-messen til at sætte ekstra tryk på et værdifuldt samarbejde.
Automatik-messen er kendt for de små, intime stande, men hos Wexøe har man ”snydt” sig til lidt ekstra kvadratmeter. Værløse-virksomheden har nemlig parkeret en truck foran Brøndby Hallen, og udstyret den med en række af virksomhedens løsninger.

Specielt ét produktområde får dog særlig opmærksom:

- I Wexøe indgik vi i 2014 et strategisk samarbejde med Rockwell Automation om at være autoriseret distributør i Danmark. Et sådan samarbejde indebærer blandt andet, at man som distributør skal kunne tilføre komplementære produkter, og det kan vi hos Wexøe for eksempel i form af vores skabe og kapslingsløsninger, fortæller Kim Schrøder, der er salgschef Industri hos Wexøe.

Begejstret for samarbejde
Rockwell Automation-folkene har deres egen stand på Automatik-messen, men det hindrer dem ikke i også at befolke Wexøe-trucken i rigt mål. En af dem, der havde lagt vejen forbi, var Peder Henriksen, der er channel manager for Rockwell i Norden og Baltikum. Og efter to års ægteskab er han stadig lykkelig for samarbejdet.

- Jeg er meget tilfreds. Der sker det, at når man indgår den slags partnerskaber, så opstår der et gensidigt afhængighedsforhold, men og også forretningsdiskussioner, som betyder, at man udfordrer hinanden. Men når alt kommer til alt, kan man være sikker på, at Wexøe vil sælge så meget Rockwell som muligt, siger Peder Henriksen.

- Vi har en meget velformuleret partnerstrategi. Vi vil gerne sælge vores løsninger via partnere, og der vil vi gerne have single brandede partnere. Det har vi bygget op sammen med Wexøe de sidste par år, så de skal sælge på det danske marked sammen med vores egen danske organisation, tilføjer han.

Opruster
For Wexøe har partnerskabet da også haft positiv effekt.

- Vi kan mærke, at markedet er ved at finde ud af, at Rockwell og Wexøe er gået sammen. Vi ansætter folk og udvider vores lager for tiden, så det er lidt af et eventyr. Vi er nok ti mand i alt, der arbejder med industri i Wexøe, og alle medarbejdere er nogen, der har en Rockwell baggrund, forklarer Kim Schrøder.

Seneste skud på stammen i den forbindelse er Ole Koue Christensen, der den 1. oktober netop skifter Rockwell-kasketten ud med en ditto Wexøe.

Nye produkter på messen
Rockwells produkter fylder da også godt op i trucken, hvor Wexøe-folkene forsøger at lokke folk indenfor med løfter om aircontition og kolde kildevand i det steghede danske efterårsvejr.

Ole Koue Christensen peger på to Rockwell Automation-produkter, som han er specielt stolt af at have med på messen i Brøndby – blandt andet virksomhedens nye PLC CompactLogix 5380 Controller samt 5069 Compact I/O-serien. PLC og I/O har som standard to 1 GB Ethetnet-porte.
- PLC’en kan håndtere op til 20 servoakser og op til 55 Ethetnet-noder, forklarer Ole Koue Christensen

Derudover kan Wexøe også på standen præsentere ProSoft Technologys nye ProSoft Connect cloud-service til sikker fjernadgang ved brug af 4G ICX35 mobile gateways og point to point trådløst IO-system for at fp digitale og analog IO fra punkt A til B.

Artiklen er en del af temaet Automatik 2016.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.392