Bedre bundlinje hos Skako
I samme periode steg resultat af primær drift (EBIT) med 2,1 mio. kr. til 5,1 mio. kr., mens overskuddet før skat steg med 1,7 mio. kr. til 3,6 mio. kr.
- Vores position som den foretrukne leverandør til fosfatindustrien i Nordafrika blev yderligere forstærket med de nye store anlægsordrer i første halvår, udtaler bestyrelsesformand Kaare Vagner.
Selskabets ordreindgang endte i halvåret på 158,2 mio. kr. mod 164,6 mio. kr. året før.
Skako fastholder på den baggrund forventningerne om et stigende aktivitetsniveau og et resultat efter skat på 15-25 mio. kr. for 2016.