23948sdkhjf

SSI Schäfer har vokseværk

Blækket er kun lige tørt på den underskrift, som fordobler medarbejderantallet til 400 ansatte hos lager- og logistikeksperten SSI Schäfer North & East Europe
I Hadsund finder man SSI Schäfers hovedkontor for North & East Europe, som inkluderer 16 lande fra Danmark i vest til Rusland i øst.

Indtil for ganske nylig bestod regionen af fem lokale salgskontorer i henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Ukraine og Rusland, men med overtagelsen af virksomheden SNS Nodala i Letland udvides regionen med ikke blot endnu et salgskontor, men også med 200 nye medarbejdere. Denne forøgelse af medarbejdere bringer regionens medarbejdertal op på 400 og gør SSI Schäfer North & East Europe til en af de største leverandører af lager- og logistikudstyr i regionen.

SNS Nodala er ikke en ukendt spiller på markedet for SSI Schäfer. Virksomheden har siden 1998 fungeret som salgsagent for SSI Schäfer-koncernen og er derfor allerede godt kendt med SSI Schäfers produktportefølje og historie. At blive en integreret del af SSI Schäfer var derfor heller ikke et svært valg, forklarer SNS Nodalas administrerende direktør, Einars Kizjalo.

- Vi har i næsten 20 år haft et rigtig godt samarbejde med SSI Schäfer, så da de begyndte at vise interesse for SNS Nodala, tog vi det som en anerkendelse af det arbejde, vi har udført. Alle i branchen ved, hvem den vigtigste spiller på markedet er, så at blive inviteret indenfor, tog vi selvfølgelig som et stort skulderklap.

Gennem sine 20 år i branchen har SNS Nodala ikke blot fungeret som salgsagentur, men har også været en fast installationspartner for SSI Schäfer-koncernen. Af de 200 medarbejdere er de 150 ansat i virksomhedens installationsafdeling, og disse medarbejdere har stor erfaring med installation af SSI Schäfer-projekter – ikke blot i Letland, men i hele verden.

Virksomhedens erfaring og kompetencer inden for SSI Schäfer-installationer var også medvirkende til interessen fra SSI Schäfer.

- Med tilføjelsen af en stor installationsafdeling sikrer vi kvalitet og kompetence i installationen af vore totalløsninger til lageret. Ved at installere med egne folk sikrer vi ligeledes arbejdsmiljø, sikkerhed, myndighedskrav og EU-standarder overfor vore kunder, lyder det fra SSI Schäfer.

Med overtagelsen af SNS Nodala forventer SSI Schäfer at udvide sit forretningsområde i de baltiske lande. Kontoret i Riga vil fortsætte under ledelse af regionens administrerende direktør, Ole Madsen, og under navnet SSI Schäfer SIA. Alle medarbejdere vil fortsætte under det nye SSI Schäfer-navn, hvor administrations- og salgsafdelingen vil fokusere på de baltiske lande, hvorimod medarbejderne fra montageafdelingen også vil blive brugt på regionens andre projekter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.375