23948sdkhjf

PHE Nordic åbner stor rensefacilitet

Den fynske virksomhed satser på at hente varmevekslere ind fra hele Nordsø-regionen.
Det er en af Nordeuropas største rensefaciliteter, PHE Nordic nu har slået dørene op for på Fyn. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Her kan man rense pladevarmevekslere, og målgruppen er offshoreindustrien i hele Nordsø-området. Allerede i dag servicerer PHE Nordic pladevarmevekslere ude på Nordsøen, men normalt sender kunderne dem på land, når de skal renses, og det er den del, som den fynske virksomhed nu også vil være en del af.

- Vi er et kompetent og attraktivt økonomisk alternativ til OEM-serviceleverandører, siger Kristoffer Rud-Knippel, sales manager hos PHE Nordic.

Kunderne har op til et par hundrede plader i titanium eller rustfri stål, som de sender til PHE Nordic, der inspicerer dem og renser dem. Som regel skibes pladerne ind til Esbjerg, hvorfra de transporteres videre til Fyn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047