Det sker: Kender du vejen til succes i det næste årti?
Hvad kendetegner succesfulde metal- og maskinindustrielle virksomheder, og hvilke trends skal din virksomhed tage alvorligt i de kommende år?
Resultaterne skal omsættes til handling. Derfor inviterer Industrisamarbejdet til tre regionale gå-hjem-møder, hvor der sættes fokus på betydningen af digitaliseringens forandringskraft, øget internationalisering og kundetilpasning samt udnyttelse af potentialet i eftersalg og service.
På gå-hjem-møderne bliver du inspireret til, hvordan tendenserne kan integreres og skabe nye muligheder i din virksomhed. Du vil også få en smagsprøve på konkrete værktøjer, og blive præsenteret for et overblik over relevante tilbud, der kan hjælpe din virksomhed stærkt ind i fremtiden.
Møderne afholdes i Århus den 8. september, i Glostrup den 22. september og i Kolding den 5. oktober i tidsrummet 14-17. Der er mindre variationer i programmerne for de tre møder. De inspirerende oplæg, du vil finde i de tre programmer omfatter:
• Vejen til succes – hidtil og i fremtiden
• Digitalisering er fremtidens forretningsfundament
• Målrettet internationalisering er vejen til fremtidig succes
• Udnyt potentialet i eftersalg og service
• Reducér kompleksiteten i dine kundetilpassede løsninger
• Hvordan kommer du videre?
Se programmerne for møderne og tilmeld på: http://isa.di.dk/Aktiviteter/nyhederfrai...