23948sdkhjf

Opkøb booster Vestas’ Service-division

Ordrebeholdningen inden for Service-divisionen overgår vindmøllerne.
Vestas’ Service-division omsatte i andet kvartal for 326 mio. euro (2,4 mia. kr.), hvilket betød en stigning på 12 procent sammenlignet med året før. Stigningen skyldtes dog primært opkøbet af UpWind Solutions og Availon Holding.

Med en samlet omsætning i kvartalet på 2,557 mia. euro (19,0 mia. kr.) udgør Service-omsætningen stadig kun en lille del, men på et punkt giver divisionen baghjul til salget af vindmøller; nemlig når det gælder ordrebeholdningen.

Ved udgangen af andet kvartal havde Vestas’ Service-division nemlig en ordrebeholdning på 9,9 mia. euro (73,7 mia. kr.), mens ordrebeholdning på vindmøller udgjorde 8,2 mia. euro (61,0 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22