23948sdkhjf

Palle-plukker bliver tysk

Arden-firmaet Qubiqa Logistics solgt til den tyske koncern Körber.
Det hurtigt voksende Arden-firma Qubiqa Logistics får nu gode muligheder for at sætte yderligere fart på væksten. Det er nemlig blevet opkøbt af den tyske teknologikoncern Körber, der vil bruge firmaet som base for sine aktiviteter i Skandinavien.

En nok så væsentlig grund til opkøbet er Qubiqa Logistics vigtigste produkt, maskinen Layer Picker, der kan løfte lag af varer af og på paller. Takket være vakuum kan det gøres uden at afsætte mærker på varerne, og den egenskab er stærkt efterspurgt inden for især fødevareindustrien.

Derfor er den patenterede maskine den væsentligste årsag til Qubiqa Logistics vækst. Layer Picker står for godt halvdelen af virksomhedens omsætning, der sidste år nåede op på 208 mio. kr.

Körber, der selv har en division for logistik med kunder over hele verden, får nu Layer Picker i sin portefølje og kan markedsføre maskinen globalt.

Tyskerne har købt Arden-virksomheden ud af koncernen Qubiqa, som herefter kun tæller selskabet Qubiqa Automation med hjemsted i Esbjerg. Körber har overtaget samtlige aktier i Qubiqa Logistics. Prisen ønsker de to parter ikke at oplyse.

I forbindelse med handelen er Jacob Libach Nielsen, der som divisionsdirektør har stået i spidsen for fabrikken i Arden, udnævnt til administrerende direktør i Qubiqa Logistics. Han forventer, at salget til Körber vil betyde hurtigere vækst og flere medarbejdere i Arden.

- I øjeblikket er vi 92 ansatte på virksomheden, men allerede nu har vi fire stillinger slået op. Som en del af en global koncern er vi i en unik position til at udbrede kendskabet til vores teknologi på et endnu større marked, siger Jacob Libach Nielsen.

Der stor i dag omkring 340 Layer Pickers rundt omkring på lagre i Europa og USA. Produktionen i år ventes at bliv omkring 65 styk.

Körber er en koncern med 11.000 ansatte og en årlig omsætning på 2,7 mia. euro (20 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.424