23948sdkhjf

Erhvervsskoler vil ind på Lindø

Et nyt uddannelsescenter skal bringe de studerende tættere på Lindøs virksomheder.
Syddansk Erhvervsskole, Erhvervsakademiet Lillebælt, maskinmesterskolen Simac og Syddansk Universitet er gået sammen om etableringen af et nyt uddannelsescenter på Lindø. Målet er at få flere af virksomhederne i industriparken til at tage lærlinge. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Mit håb er, at vi kan lave nogle kombinationsaftaler mellem to eller flere virksomheder. Hvis der så er en smule nedgang i ordrerne og dermed beskæftigelsen, kan de unge blive skrevet ind nede ved mig, og så vil jeg kunne beskæftige dem i en periode. Det vil også være oplagt, at de mellem et skift mellem to virksomheder runder uddannelsescenteret for at blive tunet til at komme over i den anden virksomhed, siger afdelingsleder Steen Nielsen fra Syddansk Erhvervsskole, der er initiativtager til centeret, til avisen.

Lindø har stillet en bygning til rådighed for uddannelsescenteret, og hvis den resterende finansiering falder på plads, er det håbet at åbne til efteråret.

Originalartikel: http://www.fyens.dk/IndlandFyn/Haab-om-f...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063