23948sdkhjf

ECM Industries indgår sin største kontrakt nogensinde

Aftale til tocifret millionbeløb giver travlhed de næste syv uger
Metalspecialisten ECM Industries har underskrevet sin største kontrakt nogensinde - en kontrakt på et tocifret millionbeløb, oplyser Egtved-virksomheden på sin hjemmeside.

Kontrakten er indgået med en ny afdeling ved en i forvejen meget stor kunde, og arbejdet skal strække sig over de næste syv uger. Ikke mindre end knap 70.000 emner skal produceres på den meget kort tid, nævner ECM Industries, som ikke har for vane at give nærmere oplysninger om identiteten på sine kunder.

- Kombinationen af fin forarbejdning i thermoplast, samt den enorme mængde af laserskæring og kantpresning passer perfekt ind i produktionen,til trods for at den rammer i sommerferietiden, hedder det på hjemmesiden.

Komponenterne skal leveres til kundens nordiske fabrikker i løbet af august.

ECM Industries har også netop indgået en millionkontrakt på et meget stort procesanlæg, der skal leveres i slutningen af september.

- Et anlæg, der kræver meget i alle virksomhedens afdelinger. Den kraftige stigning i medarbejderstaben det sidste år giver for alvor afkast nu, fastslår metalvirksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078