23948sdkhjf

Grene Danmark har medvind

Reservedelsgrossisten har løftet omsætningen markant og varsler stadig flere varer på hylderne
Reservedelsgrossisten Grene Danmark i Skjern kan efter et godt resultat for 2015 konstatere, at den positive udvikling er fortsat ind i 2016.

- Året begyndte relativt stille, men det går stærkere og stærkere, som året skrider frem. Alene i juni havde vi en vækst på 10 procent i forhold til sidste år, og samlet set en vækst på seks procent i forhold til 2015, fortæller Allan Pedersen, salgsdirektør i Grene Danmark.

Han vurderer, at successen hos Grene blandt andet skyldes en udvidelse af sortimentet og tættere partnerskaber med kunderne.

- Vi er efter fusionen med Kramp blevet en del af en stor organisation. På agro-delen har det for eksempel givet os Lemken og Kongskilde på lager, så vi nu har flere originaldele på hylderne, siger Allan Pedersen.

Vokseværk

På varelageret har man i løbet af det seneste år fået cirka 12 procent flere varenumre og arbejder på at få plads til stadig flere.

- Vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi fortsat vil udvikle os lokalt. På koncernplan har vi 800.000 varer i varekataloget. 75.000 af de varer ligger fysisk på hylderne her i Skjern. I årene frem vil vi øge det antal markant, lover Birgitte Kloster, nordisk logistikdirektør i Grene-koncernen.

Det øgede antal varer betyder allerede flere ordrer, og her viser det fuldautomatiske lager i høj grad sit værd.

- Vi har i det seneste år lagt flere aktive varer på vores højteknologiske lager. Det betyder, at langt flere ordrer nu håndteres i det automatiske lager. Den øgede mængde ordrer har også givet os plukrekorder i april og maj i år, hvor vi for eksempel i maj på en enkelt dag hentede 12.146 forskellige varer ned fra hyldene, fremhæver Birgitte Kloster.

Grene Danmark fusionerede i 2013 med hollandske Kramp, og koncernen er i dag Europas største grossist inden for reservedele og tilbehør til landbruget, industrien samt til have-, park- og skovsektoren.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063