23948sdkhjf

Cimbria solgt

Den nordvestjyske producent af udstyr til kornproduktion er kommet på amerikanske hænder.
Amerikanske Agco har smidt cirka 310 mio. euro (2,3 mia. kr.) på bordet for at overtage Cimbria fra kapitalfonden Silverfleet Capital. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Silverfleet overtog Cimbria fra en anden kapitalfond, Axcel, i 2013 og betalte dengang godt 1 mia. kr. for virksomheden. Efterfølgende satte man gang i en ambitiøs vækststrategi, som resulterede i betydelig vækst i både omsætning og overskud. Blandt andet er Cimbria gået ind på vækstmarkeder som Egypten og Mellemøsten, ligesom man begyndte at fokusere mere på after-sale.

- Takket være Silverfleets finansielle støtte og strategiske indsigt har Cimbria gennemgået en hurtig transformation i de seneste år. Vi er godt rustet til at øge vores markedsandel under vores nye ejere, Agco, siger CEO hos Cimbria, Søren Overgaard.

Cimbria omsatte i 2014/2015 for 1,332 mia. kr., svarende til en fremgang på 13 procent sammenlignet med året før. Samtidig voksede overskuddet før skat med hele 40 procent til 115,4 mio. kr. Thisted-virksomheden har i dag godt 900 ansatte og produktionsfaciliteter i Danmark, Østrig, Tjekkiet og Italien.

Agco er en global mastodont inden for produktion af udstyr til landbruget. Koncernen har 3.100 forhandlere og distributører i 140 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078