23948sdkhjf

Omstrukturering og ny direktør i Sanistål

Saniståls division for stål og metaller kommer fremover til at fungere som en selvstændig division på lige fod med Byggeri og Industri. Til at stå i spidsen for den nye division har virksomheden været på hugst hos Dacapo Stainless.
For at sikre øget kundefokus og styrke området generelt har Sanistål lavet en ændring i sin organisationsstruktur. Fremover er divisionen for stål og metaller en selvstændig enhed på lige fod med Byggeri og Industri, og til at lede den nye division er ansat Michael Lund, der tiltræder som direktør for stål og metaller mandag den 20. juni 2016.

Området er langt fra nyt for Michael Lund, der har 25 års erfaring i stålbranchen. Han kommer fra en stilling som salgsdirektør hos Dacapo Stainless og har tidligere arbejdet for blandt andet Damstahl i Skanderborg og været administrerende direktør i konsulentforeningen Human Change Institute, hvor Sanistål var en af kernekunderne.

Administrerende direktør Christian B. Lund er overbevist om, at de har fundet den helt rigtige profil til jobbet:

- Michael Lund har et stort kendskab til både Sanistål og branchen, og det er et rigtig godt afsæt for os og ikke mindst vores kunder, siger han.

Han forventer, at den nye division med Michael Lund i spidsen vil styrke Saniståls position og i endnu højere grad udnytte virksomhedens potentiale på stålmarkedet.

Ser kæmpe potentiale
Michael Lund ser frem til at være med til at udvikle dynamiske og værdiskabende koncepter hos Sanistål. Om valget af virksomheden siger han:

- Nok fylder Sanistål 90 år i år, men jeg ser Sanistål som en nyskabende og fremtidsorienteret virksomhed med et kæmpe potentiale samt meget kompetente medarbejdere, der har lyst og evne til udvikling. Det bliver bestemt ikke same procedure as last year. Vi står blandt andet over for indførelsen af nyt ERP-system, integration af lageret i Taulov i ståldivisionen og mange andre tiltag. Der er ingen tvivl om, at Sanistål vil blive ved med at udfordre branchen på de mest værdiskabende løsninger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234