23948sdkhjf

Travlhed hos Poul Johansen Maskiner

Den sjællandske maskinproducent havde travlt i 2015, hvor omsætningen næsten blev fordoblet.
Med en samlet omsætning på 239,6 mio. kr. slog 2015 alle rekorder hos Poul Johansen Maskiner. Fremgangen fra 2016 endte dermed på 85 procent.

- Væksten kommer dels fra eksisterende kunder, men også fra udvidelser med nye kunder. Og det er kommet igennem øget salg – og det gælder både industri, medico og pharma. Når det går godt for vores kunder, går det også godt for os, forklarer administrerende direktør Henrik Steen Andersen.

Han kan samtidig glæde sig over kraftig fremgang på bundlinjen, hvor overskuddet før skat blev tredoblet fra 11,0 mio. kr. i 2014 til 34,5 mio. kr. i 2015.

Også på mandskabssiden er virksomheden vokset i 2015.

- Vi har mandet op med 20-25 mand, og vi søger stadig nye folk. For øjeblikket søger vi en del til vores produktion i form af elektrikere og montører, fortæller Henrik Steen Andersen.

Den kraftige vækst er en del af virksomhedens 2020-plan, og derfor er han også særdeles tilfreds med at kunne holde kadencen ind i 2016.

- Indtil videre er det gået fortsat godt også i 2016 – der er vi forud for vores budget. På bundlinjen forventer vi dog at lande noget lavere, fordi vi investerer i en udvidelse af fabrikken, slutter Henrik Steen Andersen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.468