23948sdkhjf

Gibotech mærker luftfarts-boom

Med øget fokus og tilføjelse af medarbejdere med erfaring fra branchen, er den fynske robotvirksomhed klar til at byde interessen velkommen.
Igennem de seneste 30 år har Gibotech forhandlet CNC-maskiner fra den italienske producent CMS Industries, som udbyder maskiner til et bredt spekter af industrier.

Specielt interessen for automation indenfor luftfartsindustrien mærkes nu hos Gibotech, og dermed også hos CMS Industries, hvis markedsandel igennem de seneste år er vokset markant. Hos Gibotech ser man derfor luftfartsindustrien som et yderst interessant segment, hvor der kræves bearbejdning af store komposit- og aluminiumsemner.

- ”Der er ikke repræsenteret så mange forhandlere i Danmark, som har 30 års erfaring, når det kommer til de størrelser af maskiner, vi ofte ser i denne branche. Vi mærker tydeligt, hvordan danske virksomheder er på udkig efter 5-aksede bearbejdningsmaskiner med store akse-vandringer - og på dette felt har vi meget erfaring, udtaler Mikkel Bjerregaard, salgschef hos Gibotech.

Som forhandler af CMS i Danmark føler Gibotech sig godt rustet til den stigende efterspørgsel. CMS Industries har prominente kunder fra luftfartsindustrien, såsom Lockheed Martin, BAE Systems, Airbus og Boeing – som alle stiller store krav til de store maskiners præcision, effektivitet og pålidelighed.

- Med ansættelsen af Mikkel Jon Hass i starten af året, har vi tilført en sælger dedikeret til dette område. Mikkel har allerede en portion erfaring med maskiner til bearbejdning af emner til især fly- og våbenindustrien, hvilket bidrager positivt til vores ønske om at penetrere og servicere større dele af denne industri i Danmark. Derfor står vi med en meget stærk platform, da vi allerede er etableret med et stærkt team af salg, service og support, udtaler Mikkel Bjerregaard, afslutningsvist.

CMS Industries producerer CNC-maskiner specielt målrettet specifikke brancher. Et af deres forretningsområder er Aluminium, Composite & Advanced Materials, hvor der produceres maskiner til bearbejdning af materialer, der især efterspørges indenfor aerospace, automotive, wind og lignende industrier. CMS har produktion nord for Bergamo, Italien, og beskæftiger cirka 650 ansatte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.377