23948sdkhjf

MiR udvider i Odense

Efter blot to år i det nuværende domicil har efterspørgslen og medarbejdervæksten sprængt rammerne.
Derfor flytter virksomhedens hovedkontor i sommeren 2016 til et større domicil på 1.200 kvadratmeter i Odense, der fortsat skal rumme både produktion, administration og produktudvikling. Domicilet har yderligere udvidelsesmuligheder og ligger i Odenses nyere industriområde Tietgenbyen, tæt på motorvejsnettet.

Det nye domicil skal give plads til en medarbejdervækst på 40 procent i år.

Dermed understreger MiR også, at det danske hjemmemarked er vigtigt for virksomheden. Ikke forstået på den måde, at man forventer at hente størstedelen af væksten i Danmark, men
hjemmemarkedet er nyttigt at starte med for at få brugerrespons på helt nye produkter. Men selve væksten kan for alvor kun skabes ved at bevæge sig langt ud over nærmarkedet.

- Det er de færreste virksomheder, der alene kan leve af det danske marked. Og slet ikke en teknologivirksomhed som MiR, hvor vi konstant investerer ambitiøst i produktudvikling for at bibeholde vores frontløberposition, siger Thomas Visti, CEO i Mobile Industrial Robots.

MiR har fra første dag haft en aggressiv eksportsatsning og har på kort tid etableret forhandlernet i for eksempel Tyskland, Australien, Italien, USA, Singapore og Hong Kong. Allerede nu – halvandet år efter lanceringen af MiR's første produkt – kommer efterspørgslen og væksten især fra udenlandske markeder. 80 procent af MiR’s mobile robotter eksporteres. På nuværende tidspunkt kører de danske robotter rundt og optimerer transporten i 19 forskellige lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.39