23948sdkhjf

Corona på dansk bryggeriudstyr

Dansk teknologi til 169 mio. kr. får en central plads i fremstillingen af den verdensberømte Corona-øl. Alfa Laval i Søborg skal levere anlægget til håndtering af gær og gæringsprocesser.
Fra årsskiftet skal Corona-øl brygges på et nyt gigantisk bryggeri i Mexico – hvor dansk teknologi bliver helt central i fremstillingen af den verdensberømte øl.

Det er bryggeriafdelingen hos Alfa Laval i Søborg, der er løbet med ordren til en værdi af 169 mio. kr., hvilket er den største i afdelingens historie.

Ordren består af en komplet og fuldautomatiseret løsning til gæringsprocesser samt modning og filtrering af øllet. Den indeholder varmevekslere, diverse procesmoduler, tanke, mere end 1.000 ventiler og knap 100 pumper.

- Vi er utrolig stolte over at få lov til at levere udstyr til så berømt en øl som Coronaen, der drikkes over hele verden. Når vi kommer i betragtning til så stor en ordre, skyldes det ikke mindst, at vi står på skuldrene af mere end 100 års forskning og udvikling i dansk bryg-teknologi. Det gode renomme betyder meget, når man skal sælge udstyr til ølbrygning så langt væk som i Mexico, siger John Kyle Dorton, market unit manager for Brewery i Alfa Laval i Søborg.

Den danske del af udstyret produceres i Kolding og Søborg, hvor de første leverancer nu er i gang med at blive udskibet til Mexico.

Ordren er en milepæl for Alfa Lavals Brewery-afdeling, der for fem år siden blev samlet i Danmark efter at have været spredt ud over forskellige europæiske lande. På de fem år er antallet af ordrer fordoblet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094