23948sdkhjf

Sorte tal hos ME Production

Den nordjyske virksomhed havde især et godt år i sine aktiviteter inden for vindmølleservice.
I 2014 fusionerede Marine Exhaust Technology, Mekanord og Toppenberg Maskinfabrik og blev til ME Production. 2015 blev dermed første hele regnskabsår for det fælles selskab.

Det endte med en bruttofortjeneste på 27,2 mio. kr., og dermed var der klar fremgang fra 17,0 mio. kr. året før. På bundlinjen blev det til et overskud før skat på 0,1 mio. kr. mod et underskud på 9,0 mio. kr. i 2014.

- Vi har ikke solgt ligeså meget, som vi havde regnet med, men vi er kommet kontrolleret fra start. Det er serviceforretningen, der trækker vores resultat op i år. Det at vi har valgt at lægge alle tre virksomheder sammen, har vi fået effekten af. Det er synergi på tværs af organisationen for at reducere omkostninger, konkluderer CEO Jens Peter Faldt.

Virksomhedens ene ben, udvikling af røgrensningssystemer, kastede ifølge regnskabets ledelsesberetning ikke det forventede resultat af sig, men her er Jens Peter Faldt fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden.

- Det handler om at fortsætte den udvikling inden for røgrensning, som vi har sat i gang og komme på markedet med nogle nye løsninger. Alle kigger på scrubber-markedet, og vi har altid været fortaler for lukkede systemer. Det perfekte lukkede system er et, der ikke udleder noget til omgivelserne, og der satser vi på at få lavet det første anlæg i år, siger direktøren.

Til gengæld har virksomheden oplever en stabil afsætning af marinegear og en øget efterspørgsel på reparation af vindmøllegear.

2016 er også startet fornuftigt med en pæn ordreindgang.

- Hvis man kigger henover året, ligger vi pænt på alle områder. Vi er med på både vind, marinegear og røgrensning, fortæller Jens Peter Faldt.

- Vi forventer, at det bliver en lille smule bedre end 2015, men ikke ret meget, for vi driver stadig massiv udvikling – både på serviceforretningen i vind, men især på røgrensning, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063