23948sdkhjf

Mere skærekapacitet til Prodan

Den østjyske underleverandør har investeret i en ny flamme- og plasmaskærer.
En ny Messer flamme- og plasmaskærer er blevet installeret hos Prodan. Maskinen har et skærebord på 13.000x3.000 mm, og er dermed dobbelt så stor som virksomhedens gamle maskine.

- Vi syntes, at vi havde en dårlig udnyttelse på den gamle maskine – den havde simpelthen for kort skærebord. Med den nye har vi mulighed for at køre to plader på samme tid, fortæller Jesper Dam, der er teamleder i produktionen hos Prodan.

Den østjyske underleverandør kører mange 5- og 6-meters plader, og det større skærebord vil derfor optimere produktionsflowet markant.

- Den kan også køre lidt hurtigere end den gamle, og så kommer vi til at kunne skære lidt tykkere plader - op til omkring 150 mm. Der er også kommet et skærehoved mere på, så vi nu kan skære med fire hoveder på en gang. Derudover har den rotator til skærpning, og strømkilden er en Hypertherm HPR400XD, forklarer Jesper Dam.

Prodans gamle plasma- og flammeskærer er solgt til en tysk virksomhed, og i løbet af nogle få dage er den nye klar til at køre kundeemner.

- Maskinen er sat op, og lige nu kører vi træning på den. Om et par dage skulle vi gerne så småt begynde at producere på den, slutter Jesper Dam.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109