23948sdkhjf

Polsk rokade presser IQ Metal-indtjening

Flytningen af to mindre polske produktioner til en nyopført 14.000 kvadratmeter stor fabrik koster på bundlinjen hos underleverandøren.
Høj udnyttelse af kapaciteten og en omsætning, der holder niveau, kan ikke aflæses på IQ Metals nyeste regnskab. Den primære årsag er, at underleverandøren har brugt mange ressourcer i udviklingen og modningen af sit polske datterselskab.

- Heldigvis lever vi af at levere ydelser og produkter og ikke af at flytte fabrikker. For forholdet, at vi har flyttet fra to mindre fabrikker til en stor nybygget fabrik, var væsentligt underbudgetteret sidste år, siger administrerende direktør Bo Fischer.

Nedgang ikke budgetteret
Derudover brugte underleverandøren mange ressourcer på en usædvanlig lang indkøring af tre-fire store projekter, som alle dog forventes at bidrage positivt til aktivitetsniveauet og indtjeningen i de kommende år.

- Resultatet var ikke som budgetteret, men ud fra de givne omstændigheder, så må vi trods alt acceptere det som tilfredsstillende, uddyber direktøren.

Underleverandøren har nu over 200 ansatte i Polen, og med en forøgelse på 180 procent til de nuværende 14.000 kvadratmeter produktionsareal er pladsen til fremtidig vækst sikret.

Den danske afdeling ligger stabilt omkring de 50 ansatte.

25 procent vækst i år
Udviklingen er gået stærkt. For over fem år siden etablerede IQ Metal produktion i landet i en tidligere hønsestald med syv ansatte. Og det trækker på driften, på de ledelsesmæssige ressourcer og hele organisationen at skulle bygge det polske selskab op i den fart, det er sket.

Bo Fischer Larsen er selv i Polen tre dage hver eneste uge, og han betegner arbejdet med datterselskabet, som er ved at udvikle sig til den væsentligste platform i det fremtidige setup, for en tung opgave.

Direktøren forventer en vækst på over 25 procent i det nuværende regnskabsår.

- Vi forventer en vækst på toplinjen i 2016. Og så skal vi også se en vækst på bundlinjen. Men det er fortsat et år, hvor der ressourcemæssigt bliver investeret meget i fremtiden, siger den administrerende direktør.

- Væksten i toplinje stod stille i Polen sidste regnskabsår, men der kommer en stor vækst i 2016, siger Bo Fischer Larsen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094