23948sdkhjf

Vigtig Skako-ordre til Tyskland

Skako i Faaborg har modtaget den største enkeltstående ordre på vibrationsudstyr i virksomhedens historie
Ordren er på lige under 1 mio. euro og indebærer levering af vibrationsudstyr til en af de største hærderier i Europa – SHU (Schwäbische Härtetechnik in Ulm) – der udfører hærdning af beslag og befæstigelse til den tyske automobilindustri.

SHU ekspanderer sin produktion i de kommende år og etablerer ny nye hærderiproceslinjer.

Skako, som allerede har et mangeårigt samarbejde med SHU, er stolt over igen at blive valgt som hovedleverandør af vibrationsudstyr.

Ordren består af ni komplette linjer til fødning af hærdeovnene samt andet vibrationsudstyr, der indgår i en række af de øvrige processer. Det drejer sig om store hejs til håndtering af tunge produktkasser samt vibrationsfødere med vejesystemer, der skal sende afmålte mængder af produkter videre i produktionen.

Formålet med SHU’s køb af Skako-vibrationsudstyr er i høj grad at kunne automatisere og effektivisere hærderiets produktionsprocesser.

- Ordren understøtter vores succesfulde vækststrategi og udbygger vores position på et vigtigt marked. Vores tyske salgschef Dirk Ehrenheim har lagt mange timer og kræfter i at udvikle en optimal løsning for kunden. Dette gælder også vores konstruktionsafdeling, som har udarbejdet en løsning, der lever op til SHU’s høje standard, siger Carl Christian Graversen, administrerende direktør i Skako Vibration.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094