23948sdkhjf

Blue Ocean Robotics indtager nyt marked

Duroc Machine Tool OÜ i Estland er ny salgspartner hos Blue Ocean Robotics.
Blue Ocean Robotics annoncerede mandag en ny salgspartner; Duroc Machine Tool OÜ. Partnerskabet betyder, at Blue Ocean Robotics nu kan levere nye robotteknologier i Estland, med fokus på Mini-Picker løsningen gennem Duroc OÜ.

Mini-Picker løsningen er en standardiseret løsning indenfor 3D bin-picking af små industrielle dele, baseret på den prisvindende bin-picking teknologi fra Scape Technologies, som er partner med Blue Ocean Robotics.

- Ved at samarbejde og tilpasse vores positioner i markedet, kan vi holde udkig efter nye vækstområder. Målet er at forbinde robotteknologien med de rette organisationer, så der kommer et fremragende resultat ud af det. Behov i produktionsindustrien ændres, hvorfor der er brug for fleksible bin-picking løsninger. Mini-Picker er en førende løsning der muliggør nem implementering og fleksibilitet i produktionen med fordelagtig ROI og en kort tilbagebetalingstid, udtaler Claus Risager, medstifter og partner hos Blue Ocean Robotics.

Duroc Machine Tool OÜ rådgiver nordiske virksomheder om produktionsoptimering, finansiering og service. Derudover leverer virksomheden løsninger indenfor maskiner, værktøj samt oplæring og teknisk support. Duroc Machine Tool OÜ befinder sig i øjeblikket på syv markeder heriblandt Sverige, Norge, Danmark, Finland, Estland, Letland og Litauen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094