23948sdkhjf

Cronborg ruller sig ud i Tyskland

Med 120 snurrende anlæg i Danmark vender producent af specialanlæg til spildvarme og varmepumper sig nu mod Tyskland
- Vi har 120 anlæg i drift her i landet, og vi har helt styr på vores koncept, så lige nu er det perfekte tidspunkt at rulle set-up’et ud et andet sted, fortæller direktør Hanne Kronborg om beslutningen om at gå ind på det tyske marked.

Først varmepumper
Cronborg har allerede ansat en tysk salgschef og en tysktalende sælger til at sørge for en sikker udrulning af Cronborgs produkter i Tyskland. Og selv om man blot kopierer konceptet fra Danmark til det tyske marked, så bliver det alligevel en smule anderledes end udrulningen af Cronborg i Danmark.

- Udover vores anlæg til genbrug af spildvarme fra køleanlæg, vores Recool-anlæg, så har vi nogle store industri-varmepumper. De er særdeles velegnede til det tyske marked i forbindelse med udfasningen af oliekedler. Lige netop her er der et meget større potentiale end i Danmark, derfor starter vi med varmepumperne og følger så op med vores Recool-anlæg, fortæller Hanne Kronborg.

Cronborg holder dog fast i, at både Recool-anlægget og varmepumperne skal være et dansk produkt, derfor fastholdes produktionen af anlæggene i Danmark – nærmere betegnet i Hedensted og Vejle som hidtil.

En mavefornemmelse
At det lige blev Tyskland, som blev det nye eksportmarked, for Cronborg er valgt på baggrund af en mavefornemmelse.

- Jeg har en fornemmelse af, at der, i forhold til udfasning af fossile brændsler, kommer til at ske noget i Tyskland, Vi har fået henvendelser fra Tyskland, Italien og England. Det jeg mærker er, at henvendelserne fra Tyskland er mest relevante og mest helhjertede. Det er en mavefornemmelse, fortæller Hanne Kronborg, og tilføjer:

- Og så er det nemt lige at smutte ned over grænsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11