23948sdkhjf

Elmia er central i dansk markedsoffensiv

For danske Expanite bliver Elmia Subcontractor springbrættet til det svenske marked.
Expanite, som tilbyder løsninger til hærdning af rustfri stål, var på plads på sidste års Elmia-messe, men det var mest en generalprøve på årets besøg.

- Siden da er vi ekspanderet kraftigt, og nu laver vi en stor satsning for at vise, hvad vi kan, siger Claus Løndal, salgschef hos Expanite.

Virksomheden blev grundlagt i 2010, men den kommercielle del startede først i 2013, da Expanite åbnede dørene til et overfladebehandlings- og hærdningscenter i Hillerød. Siden har virksomheden etableret sig i både Ohio i USA og i det sydlige Tyskland.

Ifølge Claus Løndal går det godt på hjemmemarkedet, hvor Expanites teknologi nu benyttes af et voksende antal virksomheder. For nylig modtog Expanite 1,3 mio. kr. af Markedsmodningsfonden.

- Expanite er verdensførende inden for overfladebehandling af rustfri stål og forsker og udvikler hele tiden nye processer. Samtidig sker der forskning i andre legeringer, senest i hærdning af titanium.

Hos Expanite ser man Jönköping-besøget som en enestående mulighed for at lære svenskerne mere om virksomhedens unikke hærdningsproces, som ifølge virksomheden selv er den eneste teknik, der foruden at øge overfladehårdheden samtidig forbedrer korrosionsbestandigheden.

- Desuden er teknikken sammenlignet med eksisterende løsninger omkostningseffektiv med meget korte gennemløbstider, siger Claus Løndal.

Meget handler om at sprede information om virksomheden:

- Nogle af de store aktører, har vi mødt. Men i de brede lag er det ikke alle, som kender til os. Vi håber at kunne bidrage til at udbrede viden om vores teknologi samtidig med, at vi får mulighed for at vise, hvad vi kan tilbyde.

Claus Løndal peger på Sverige som at af Expanites højest prioriterede markeder. Målet er også at etablere sig fysisk i landet.

Hvem er de største konkurrenter?
- Bodycote er naturligvis en stor spiller på markedet. Men vi har den fordel, at ingen andre tilbyder samme hærdningsteknik, som vi gør. Og det er det budskab, som vi slår på i vores markedsføring, siger Claus Løndal.

Expanites Elmia-delegation består af tre personer, og på messen vil de være en del af den danske ambassades fællesstand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093