I juli offentliggjorde Migatronic, at administrerende direktør Anders H. Jørgensen ville fratræde sin stilling med udgangen af september.
Fjerritslev-virksomheden jagter stadig en afløser, og indtil denne er fundet, vil økonomidirektør Niels Jørn Jakobsen varetage stillingen som administrerende direktør, meddeler Migatronic i en fondsbørsmeddelelse.
Niels Jørn Jakobsen vil sideløbende fortsat bestride hvervet som økonomidirektør.