23948sdkhjf

KK Metal tæt på britisk gennembrud

Den nordvestjyske underleverandør er tæt på at lukke en ordre til en engelsk kunde.
KK Metal eksporterer i forvejen til Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Holland og Schweiz, og hvis alt går som forventet, bliver Storbritannien snart føjet til den liste.

- Vi er langt med en konkret henvendelse angående noget røntgenudstyr, hvor vi i givet fald skal levere en masse rustfri stål. Vi har allerede afleveret de første prøveleverancer, fortæller direktør Allan Skriver Christensen.

- Jeg vil umiddelbart tro, at det kan blive til mere, men det er svært at sige. Vi skal jo lige i gang med det her, men vi kan konstatere, at vi er rimelig konkurrencedygtige, tilføjer han.

Eksplosiv vækst
Indtoget på det engelske marked er bare seneste skridt i et par hæsblæsende år hos den nordvestjyske underleverandør. For godt to år siden søsatte KK Metal en ny vækststrategi, og siden da er virksomheden vokset med nærmest eksplosiv fart.

Alene inden for det seneste år er produktionsarealet blevet udvidet med en 1.200 kvadratmeter svejsehal og senest en 800 kvadratmeter montagehal, så man nu i alt har 5.500 kvadratmeter under tag. Medarbejderstaben er blevet udvidet fra 25 til 40 medarbejdere, og når året rinder ud, forventer Allan Skriver Christensen, at der står et plus på 60 procent på toplinjen.

- Så holder vi nok også lidt lav profil de næste ½-1 år, når det gælder investeringer. Til den tid skal vi til gengæld kigge på lidt mere automatisering til vores produktion. Men også her er vi er dog godt med med robotsvejsning og laserskæring, siger KK-direktøren, der også planlægger en større opgradering af virksomhedens EDB-system, så både lagerstyring og ordrestyring kan blive optimeret.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078