23948sdkhjf

AH Industries investerer 35 millioner i gigant-maskine

Den nye maskine i Horsens bearbejder hovedkomponenter på op til 94 ton til især offshore-vindmøller.
AH Industries produktionsfaciliteter på Nokiavej i Horsens er udvidet med en produktionshal. Her er der gjort plads til en ny, gigantisk maskine, der bearbejder hovedkomponenter til de allerstørste havvindmøller i verden. Investeringen er løbet op i 35 mio. kr.

- Gennem mange år har vi været en central leverandør på markedet for store komponenter. Der har været en dialog med flere af vores kunder om at have det rigtige udstyr til de store komponenter, og der var en passende efterspørgsel og et behov for maskinen, og derfor valgte vi at investere, fortæller administrerende direktør Knud Andersen.

BRANCHEANALYSE: Underleverandører - se alle tal og resultater

Parallelt har virksomheden investeret i tre mindre maskiner på fabrikken i kinesiske Ningbo.

115 timers bearbejdning
Beslutningen om den store investering blev taget af bestyrelsen tilbage i 2013. Og nu bearbejder maskinen emner, der vejer helt op til 94 ton, når processen går i gang. Bearbejdningen kan tage op til 115 timer.

- Vi tror, at der vil være en efterspørgsel i Nordeuropa efter denne type af komponenter, så langt vi kan se fremad. Transporten bliver en begrænsende faktor, fordi man ikke kan transportere så store komponenter mellem verdensdelene med fordel, fordi det bliver for dyrt, siger administrerende direktør Knud Andersen.

LÆS OGSÅ: Flere underleverandører viser overskud

- Det er også en måde at udvikle sig sammen med sine kunder. Vi forsøger at have de rigtige kompetencer på det rigtige tidspunkt. Og på den respons, som vi har fået fra flere kunder, så tyder det på, at vi har ramt nogenlunde rigtigt, uddyber Knud Andersen.

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125