23948sdkhjf

Sydamerikansk interesse for dansk kyllingefanger

En delegation fra Chile var for nylig på besøg hos JTT Conveying i Bredsten vest for Vejle.
Seks mand fra det chilenske slagteri Super Pollo, der slagter 3,5 mio. kyllinger ugentligt, lagde fornylig vejen forbi JTT Conveying. Her skulle de se nærmere på virksomhedens ”Chicken Cat”, der er et specialdesignet køretøj til indsamling af kyllinger.

JTT Conveying er mest kendt for salg af transportanlæg og har siden 1998 produceret ”kyllingefangeren” som et nicheprodukt. Chicken Cat skubber kyllingerne op på et transportbånd og videre op i kasser, hvori de kan transporteres til slagteriet.

- Vi har solgt 140 maskiner over hele verden. Men man kan sige, at efterspørgslen eskalerer nu på grund af, at man i mange af de lande, hvor der produceres mange kyllinger, har haft en anden type kasse at fange dem i, men nu går de over til nye kasser, hvor de kan have flere kyllinger i og indfange dem mere skånsomt og med færre fangeskader på kyllingerne, forklarer direktør Henrik Prüsse.

Sydamerika er netop et af de markeder, hvor JTT Conveying mærker stigende interesse for kyllingefangeren, og det er delegationen fra Chile et godt eksempel på

- De var yderst positive over for teknologien og har også bedt om et konkret tilbud og leveringsbetingelser, og den er også indstillet til bestilling. Men ordren er jo ikke i hus, før der er skrevet under, forklarer Henrik Prüsse.

- Vi er først startet med at lancere i Sydamerika nu, fordi vi ikke har haft nogen ordentlige kontakter derovre. Vi arbejder blandt andet med henvendelser fra Brasilien, men der er ret omfattende krav, fordi der er en masse importbarrierer og ikke mindst skat, og det forhandler vi om lige nu, slutter han.

Set over de seneste år har Chicken Cat stået for cirka 20 procent af produktionen hos JTT Conveyor, og der er ifølge Henrik Prüsse en del maskiner i ordre lige nu.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095