23948sdkhjf

Stor succes for Odenses robotfremstød i Frankrig

Deltagerne på OdenseRobotics fællesstand ved robotmessen Innorobo i Frankring har opgaver, idéer og masser af internationale kontakter med hjem.
Mange nye leads, internationale kontakter og enkelte ordrer. Det er status for den fælles stand, som robotklyngen OdenseRobotics stod bag ved messen InnoRobo, der blev afholdt fra den 1. til 3. juli, i Lyon i Frankrig.

Deltagerne på den odenseanske stand talte de tre virksomheder OnRobot, MiR (Mobile Industrial Robots) og Inrotech samt netværket RoboCluster og naturligvis OdenseRobotics selv.

- InnoRobo messen og vores fælles stand var en stor succes efter min opfattelse, og den samme tilbagemelding har jeg fået fra udstillere på vores fælles OdenseRobotics stand, oplyser Joost Nijhoff, Business Developer ved OdenseRobotics, til Electronic Supply.

International interesse i Odense
Med 200 udstillere fra 20 lande samt 350 oplægsholdere, eksperter og leder fra firmaer, som bruger og designer robotsystemer, var dette års InnoRobo 30 procent større end i 2014.

Med fuldt fokus på robotteknik og innovation fik de odenseanske deltagere også indblik i de nyeste trends og teknologiske udviklinger. I år var der særligt fokus på service robotter og samarbejdende robotter.

Ud over den seriøsitet og interesse, de odenseanske virksomheder mødte hos messegæsterne i Lyon, udviste flere internationale virksomheder konkret interesse for at etablere sig i Odense. Og generelt er Odense et sted, virksomheder rundt om i verden kender til. Ikke mindst på grund af Universal Robots store succes, forklarer Joost Nijhoff.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.731